DMU Race Day hos KSC

Kom til DMU Race Day lørdag d. 21. april

Lørdag d. 21. april mellem klokken 10.00 – 15.00 holder Kronjyllands Speedway Club DMU Race Day.

Hvis du endnu ikke er en del af KSC, så håber vi, at du vil komme og snuse til vores sport. Der vil være mulighed for at prøve en speedwaymaskine, og vi svarer gerne på alle de spørgsmål, du måtte have om speedway, og om, hvordan du kommer i gang.

Er du allerede medlem, så håber vi også, at du vil komme og være med til en dag med hygge og fællesskab i speedwaysportens tegn. Vi har som altid kaffe på kanden, kiosken er åben. Familie og venner er også meget velkomne!

Spred gerne budskabet om DMU Race Day blandt dine venner, på din skole eller din arbejdsplads, så vi kan få rigtig mange folk til at komme og snuse til vores fantastiske sport.

Hvis du har lyst til at give en hånd med på dagen som frivillig, så kontakt Keld Hagen på telefonnummer 6179 0737 eller e-mail formand@ksc-speedway.dk. Der er mange forskellige opgaver at tage fat på, så uanset om du har lyst til at bage en kage, skrue på maskiner eller få en snak med nogle måske kommende klubmedlemmer, så hører vi meget gerne fra dig.

Vel mødt lørdag d. 21. april!

Mange hilsner og på gensyn fra

Bestyrelsen